Dark romance

Hvad er dark romance?

Dark romance er en genre, der udforsker de mørke sider af kærlighed og begær, og som primært er kendetegnet ved et ubalanceret magtforhold mellem de to hovedpersoner (f.eks. i forhold til fysisk eller psykisk styrke, penge, deres indbyrdes relation og lignende).

Ofte er dark romance også kendetegnet ved, at historien foregår i en mørk setting. Det er dog ikke afgørende, da det er magtforholdet og det, der foregår mellem de to hovedpersoner, der gør historien dark. Det er altså selve romancen, der er dark. F.eks. foregår Austin-serien på et solrigt feriested i Texas med masser af rock’n’roll, men det er den mørke og intense relation mellem John og Heidi, der gør bøgerne til dark romance.

Hvorfor elsker vi dark romance?

I dark romance kan man forsvinde ind i et univers fyldt med spænding, farefulde møder og intense følelser. Noget, der er noget helt andet end hverdagens vasketøj, fællesøkonomi og rutiner. Vi dark romance-læsere vil have drama og intensitet.

I dark romance må mændene gerne være dominerende og over-the-top, kvinderne må godt træffe dumdristige beslutninger og ‘skulle reddes’, og settingen må gerne være ekstrem – fængsel, mafiafamilier, ukendte farlige underverdener …

Det hele er en del af magien. For man kan stadig sidde trygt og godt hjemme i sofaen med sin kaffe, mens man fniser forarget og mærker kuldegysningerne sitre ned ad ryggen over den vanvittige – og spændende – situation, som heltinden er havnet i.

Dark romance er den ultimative don't yuck someone's yum-genre ... Her skal der ikke være nogen formaninger, politisk korrekthed eller løftede pegefingre. Vi vil have fuld skrald på det hele – alt det forbudte, alt det gåsehudsfremkaldende, alt det der ikke er velanset i den virkelige verden.

For nogle kan det ligefrem være en form for heling at læse om andre, der går igennem noget hårdt og kommer okay ud på den anden side. Andre kan godt bare lide magtspillet i historien. Men for mange af os er det sandsynligvis fantasien om at blive elsket og begæret i det ekstreme, der trækker. Mere om det under Gråzoner i samtykke.

Antihelten – den morally grey guy

Han er ikke god.

Han er heller ikke ond.

Han er ødelagt – og farlig.

Og netop derfor kan du ikke slippe ham (eller altså … bogen 😉).

Han er antihelten. Manden, der brænder hele verden ned for den, han elsker (men hvor skal de så være henne? har jeg altid tænkt).

I dark romance kommer vi ikke uden om den morally grey guy. Han er en uundgåelig del af slikposen! Her er ikke plads til nogen cinnamon rolls eller sukkersøde labradortyper, der altid gør det rigtige.

Den morally grey guy skyder først og spørger bagefter, om man så må sige. Han kan være kontrollerende. Dominerende. Og måske lidt for meget. Han begår fejl. Store fejl. (Var der nogen, der sagde John Monro fra Austin-serien?) Men han er aldrig ligeglad. For bag vreden og den tvivlsomme moral gemmer der sig næsten altid noget meget sårbart: et traume, et svigt, en smerte så dyb, at kærligheden for ham er lig med både frelse og en trussel mod alt det, han kender.

Vi elsker den morally grey guy, fordi han lever efter egne regler og udfordrer grænserne for rigtigt og forkert. Og under hans hårde overflade gemmer der sig et hjerte, der kun banker for heltinden – og det kan vi naturligvis ikke stå for. Når antihelten først falder, så elsker han, som om hans liv afhang af det, og vi ved, at vi burde holde os langt væk – men det gør det bare endnu mere spændende.

For ingen griber dig, som han gør. Ingen ser dig, som han gør. Ingen beskytter dig, som han gør. Hans kærlighed er ikke blød og fin. Den er rå, kompromisløs og bygget på et fundament af fortidens forfærdelige traumer. Og alligevel … håber du på, at heltinden finder lykken sammen med ham.

Besættelse

Han er ikke jaloux. Han er besat. Og hans blik siger det hele:

Touch her and you 💀

Og når han siger “Du er min” … så er det ikke en forespørgsel. Det er en erklæring.

Antiheltens følelser er ikke lige ud ad landevejen. De er vilde og dyriske. Han ser lige igennem dig. Han ved, hvornår du lyver, hvornår du er bange, hvornår du har brug for en pause – også fra ham. Og han vil uden at blinke knuse de mænd, der sender dig blikke, han ikke bryder sig om.

Besættelseselementet, som vi ofte ser i dark romance, er ikke ligefrem romantisk i virkeligheden. Men i fiktionens verden? Uhh, det er straks noget helt andet. Derfor har John Monro fra min Austin-serie og Tyler Duncan fra FÆNGSLET præcis den energi.

For lad os være ærlige:

Vi læser dark romance, netop fordi det ikke er pænt og ordentligt.

Vi vil mærke intensiteten. Det brændende begær. Besættelsen.

Vi vil være den udvalgte, som ingen andre kan hamle op med.

Beskyttertrang

Han ser mærkerne på din hud. Det sitrer i hans kæbe. Vreden buldrer i ham.

I næste øjeblik siger han den sætning, der altid rammer Booktok-folket lige i maven:

Who did this to you?

Ikke med tårer i øjnene, men med knyttede næver, en spændt kæbe og en hævntørst, der udspringer af de følelser, han har for dig.

Beskyttertrangen i dark romance er alt andet end blid og fin. Den er voldsom og kompromisløs – og et must! Vi vil have en mand, der beskytter heltinden for enhver pris!

Vi elsker at læse om beskyttertrang i dark romance, fordi det afslører den enorme kærlighed inde bag antiheltens hårde facade. Når han mister kontrollen ved tanken om, at nogen har såret dig, er det et bevis på, hvor dybe hans følelser er, og når han finder ud af, hvem der har såret dig, er der kun ét rigtigt svar:

Bliv her. Jeg tager mig af det.

Hvorfor er det så godt? Det er det, fordi det får os til at føle os beskyttet, set og værd at kæmpe for, koste hvad det vil. Og hvem vil ikke gerne føle det? 🥰

Gråzoner i samtykke

”Han pressede hende ind mod væggen – for at finde ud af, hvor han havde hende, for at prøve at læse hende. Hver en vejrtrækning. Hvert et blik. Hun overvejede at gå. Flygte. Alligevel stod hun helt stille og lod blikket flakke ned mod hans læber.”

Velkommen til en klassiker inden for dark romance, nemlig dubious consent. Der, hvor samtykket ikke gives i en formular, men drukner i et rod af skælvende hænder og en fornuft, der for længst er røget ud ad vinduet (helt ærligt, han er jo morder, stalker, hendes ekskærestes far, you name it).

Samtykke i virkelighedens verden er vigtigt. Lad os starte med at slå det fast. I den fiktive dark romance-verden bevæger vi os dog ind i den ene gråzone efter den anden.

Samtykke eller manglen på samme forekommer i forskellige grader i dark romance. I nogle historier indledes det seksuelle forhold med dubious consent (tvivlsomt samtykke) eller noget meget mørkere. Det tvivlsomme kan fx ligge i, at ydre (moralske) omstændigheder står i vejen for det, heltinden inderst inde gerne vil (være sammen med antihelten), og antihelten er ligeglad med de omstændigheder og tager styringen.

Hvorfor kan vi godt lide at læse om det? Det kan vi bl.a., fordi dark romance nærer fantasien om at være så elsket/begæret af en anden, at vedkommende vil gå til yderligheder for at få dig. NB. Det må selvfølgelig kun være den uimodståeligt sexede fiktive love interest, der går til de yderligheder. Ellers ryger det fede ved det lige i skraldespanden.

Dark romance er et frirum til at udforske tabubelagte fantasier. Et sted, hvor man ikke behøver at være pæn og politisk korrekt, og hvor det, vi bør føle, kan kollidere med det, vi rent faktisk føler. Og det skal der være plads til, så længe det foregår på egne præmisser, i et trygt rum – og med trigger warnings.

Intet garanteret HEA

I klassisk romance får vi en garanti:

Happy Ever After

Men i dark romance? Ikke nødvendigvis. I hvert fald ikke på den klassiske måde.

For når kærligheden er født ud af traumer, fangenskab eller hævnakter, er fremtiden sjældent rosenrød. Den er mudret, kompliceret og fyldt med ar – på både krop og sjæl. Så her får du ikke nødvendigvis en hvid kjole, babybump og solnedgang, når den sidste side er vendt.

I dark romance handler det ikke om den lykkelige slutning – det handler om rejsen i mørket. Om grænser, der bliver brudt, om ar, der bliver helet, og om overlevelse. Og nogle gange er overlevelse det tætteste, vi kommer på en lykkelig slutning.

Men nogle par når frem til et HEA. Det forestiller jeg mig, at John og Heidi fra min Austin-serie gør. Men det er ikke nødvendigvis et perfekt Happy Ever After. For det er ikke let, når det er to mennesker, der har overlevet helvede – og nu skal finde ud af, hvordan man lever sammen bagefter (måske stadig med alle deres issues i bagagen).

I dark romance er kærligheden ægte, men den har sin pris. Og det er måske netop derfor, vi tror på den. Fordi de vælger hinanden.

På trods af alt.

Tak fordi du læste med så langt.

Good girl 😉